Kuldioxidemissionerne steg i 2022, da kriser slingrede energimarkederne

by bernt & torsten

Globale fossile brændstofemissioner vil sandsynligvis nå rekordniveauer i 2022 og viser endnu ikke tegn på faldende, sagde forskere torsdag, en tendens, der sætter lande længere væk fra deres mål om at stoppe den globale opvarmning.

I år forventes nationer at udlede omkring 36,6 milliarder tons planetopvarmende kuldioxid ved at brænde kul, naturgas og olie til energi, ifølge nye data fra Global Carbon Project. Det er 1 procent mere end hvad verden udledte i 2021 og lidt mere end den tidligere rekord i 2019, som kom før coronapandemien forårsagede et midlertidigt fald i det globale energiforbrug og emissioner.

Resultaterne blev offentliggjort på FN’s klimatopmøde i Sharm el Sheikh, Egypten, hvor verdens ledere er samlet for at diskutere, hvordan man undgår katastrofale opvarmningsniveauer. Forskere har advaret om, at verden som helhed bliver nødt til at stoppe med at tilføje kuldioxid til atmosfæren omkring midten af århundredet for at stabilisere de globale temperaturer og minimere risici fra dødelige hedebølger, havstigninger og økosystemkollaps.

Denne frist bliver sværere at nå, sagde eksperter, for hvert år der går.

Sådan går det På sidste års FN-klimatopmøde i Glasgow lovede verdens ledere at stoppe skovrydning, udfase subsidier til fossile brændstoffer og tilbyde mere klimastøtte. Det har været svært at følge op på.

Relativt få lande tegner sig for størstedelen af verdens udledning af fossile brændstoffer, hvor Kina tegner sig for 32 procent, USA 14 procent, EU 8 procent og Indien 8 procent.

I år oplevede nogle usædvanlige energitendenser, da Ruslands invasion af Ukraine og pandemiens langvarige efterskælv skyllede gennem den globale økonomi.

Kinas emissioner forventes at falde med omkring 0,9 procent i år, det første fald siden 2016, da hyppige coronavirus-nedlukninger og en afmatning i ejendomsudviklingen førte til fald i brugen af fossile brændstoffer og cement. Hurtig vækst i vind- og solenergi hjalp også med at holde Kinas engang umættelige efterspørgsel efter kul stort set uændret i 2022.

I Europa forventes emissionerne også at falde med omkring 0,8 procent i år, hovedsageligt drevet af et kraftigt fald i naturgasforbruget, efter at Rusland afbrød forsyningerne.

Dette blev kun delvist opvejet af en stigning i kulforbruget, da lande som Tyskland og Østrig genstartede længe sovende kulfyrede kraftværker for at reducere deres energimangel.

I modsætning hertil forventes emissionerne i USA at stige med ca. 1,5 procent i år, drevet af en stigning i naturgasforbruget, efterhånden som økonomien tog fart.

Emissionerne fra olie stiger også, efterhånden som flytrafikken kommer sig efter pandemien. I Indien forventes udledningen af fossile brændstoffer at stige med næsten 6 procent, den største enkeltstående drivkraft for kuldioxidvækst globalt. Indien overhalede for nylig EU som verdens tredjestørste udleder, selv om dets emissioner pr. person kun er en tredjedel af Europas.

I resten af verden steg udledningen af fossile brændstoffer med omkring 1,7 procent i år. Emissioner fra kul vil sandsynligvis nå rekordniveauer, dels fordi mange lande skifter til det stærkt forurenende brændstof som reaktion på stigende naturgaspriser.

Et stort spørgsmål er, om udledningen af fossile brændstoffer vil fortsætte med at stige i de kommende år. En nylig rapport fra Det Internationale Energiagentur, en førende prognosemager, forudsagde, at den globale efterspørgsel efter fossile brændstoffer sandsynligvis ville toppe og derefter udjævne engang i dette årti.

En vigtig årsag er, at mange regeringer har reageret på krigen i Ukraine ved at vedtage stærkere politikker for at bevæge sig væk fra olie, gas og kul. I USA godkendte Kongressen for eksempel 370 milliarder dollars i udgifter til vindmøller, solpaneler, atomkraftværker, brintbrændstoffer, elektriske køretøjer og elektriske varmepumper.

Agenturet beregnede også, at dette års stigning i fossile brændstofemissioner ville have været tre gange større, hvis det ikke havde været for hurtig udvidelse af vindmøller, solpaneler og elbiler over hele verden.

De emissionsdata, der blev offentliggjort torsdag, indeholder nogle glimt af gode nyheder. Den årlige mængde kuldioxid, der udledes som følge af skovrydning og ændringer i arealanvendelsen, ser ud til at være faldet i løbet af de sidste to årtier til omkring 3,9 milliarder ton i 2022. Når det er indregnet, er menneskehedens samlede kulstofemissioner fra fossile brændstoffer og arealanvendelse forblevet. Om uændret siden 2015.

En del af historien, sagde forskere, er, at skove ser ud til at udvide sig eller komme sig i mange regioner, såsom på forladt landbrugsjord i Europa. Når disse træer vokser, absorberer de kuldioxid fra atmosfæren. Det har bidraget til at kompensere for en brøkdel af emissionerne forårsaget af skovrydning, som stadig er stædigt høje på steder som Brasilien, Indonesien og Den Demokratiske Republik Congo.

Alligevel er der store usikkerheder omkring emissioner fra arealanvendelse, og det er for tidligt at sige, om denne tendens er robust, sagde Julia Pongratz, en geograf ved universitetet i München, der arbejdede på rapporten. Mens det er relativt let at opregne, hvor meget olie, gas og kullande brænder, er det meget sværere at estimere, hvor meget kuldioxid der faktisk udledes, når landmænd rydder regnskove væk eller sætter ild til tørveområder.

I henhold til Parisaftalen fra 2015 blev verdens ledere enige om at begrænse den samlede globale opvarmning til “et godt stykke under” 2 grader Celsius (3,6 grader Fahrenheit) sammenlignet med det førindustrielle niveau og at gøre en stærk indsats for at holde opvarmningen til 1,5 grader Celsius. Verden er allerede opvarmet med 1,1 grader Celsius, og forskere advarer om, at for hver yderligere brøkdel af en grad vil titusinder flere mennesker verden over blive udsat for dødelige hedebølger, mad og vandmangel.

De nye data viser, at tiden er ved at løbe ud for at nå disse mål. Hvis emissionerne kun skulle forblive uændrede på 2022-niveauet, fandt forskerne, at verden sandsynligvis ville lægge nok kulstof i atmosfæren til at overskride 1,5 grader Celsius-tærsklen inden for ni år og overskride 2-graders tærsklen inden for 30 år.