Social Climate Tech News

Sat 22 10 2022
Image

Genetiske træk hos sorte dødsoverlevende forbundet med autoimmune sygdomme i dag

by bernt & torsten

Forskere har identificeret genetiske træk, der fastslog, hvem der overlevede den sorte død for mere end 700 år siden, men som i dag er forbundet med øget modtagelighed for visse autoimmune sygdomme.

Undersøgelsen af århundreder gammelt DNA fra ofre og overlevende fra byldepesten, der opstod i 1300-tallet, viste, at mennesker med det, forskere beskriver som en “god” variant af et bestemt gen, kendt som ERAP2, overlevede med en meget højere hastighed.

Resultaterne, der blev offentliggjort i tidsskriftet Naturee, kaster lys over, hvordan den sorte død – som udslettede omkring 50% af den europæiske befolkning – formede udviklingen af immunitetsgener som ERAP2 og satte kursen for, hvordan folk reagerer på sygdom i dag.

Den “selektivt gavnlige” ERAP2-variant er også en kendt risikofaktor for Crohns sygdom og har været forbundet med andre autoimmune sygdomme.

Til undersøgelsen blev mere end 500 gamle DNA-prøver ekstraheret fra resterne af individer, herunder dem, der blev begravet i London-pestgravene i East Smithfield, som blev brugt til massebegravelser i 1348 og 1349. Prøverne kom fra mennesker, der enten var døde før pesten, døde af den eller overlevede den sorte død.

Det ledte derefter efter tegn på enhver genetisk tilpasning relateret til pesten, forårsaget af bakterien Yersinia pestis. At have to kopier af det “gode” ERAP2-gen viste sig at have gjort det muligt for enkeltpersoner at producere funktionelle proteiner – molekyler, der hjælper immunsystemet med at genkende en infektion.

Disse ERAP2-kopier tillod “mere effektiv neutralisering af Y-pestis af immunceller”, ifølge forskere fra McMaster University, University of Chicago, Pasteur Institute og andre organisationer.

Tilstedeværelsen af varianten ville have gjort en person omkring 40% mere tilbøjelige til at overleve den sorte død end dem, der ikke havde den.

Forskere ved McMaster University i Canada og University of Chicago Medical Center i USA sagde, at forskningen var den første undersøgelse af, hvordan pandemier kan ændre genomer, men forblive uopdagede i moderne befolkninger.

Disse gener er under balancering af selektion – hvad der gav enorm beskyttelse gennem hundreder af års pestepidemier har vist sig at være autoimmunrelateret nu.

Et hyperaktivt immunsystem kan have været godt i fortiden, men i dagens miljø er det måske ikke så nyttigt.

Share: