Social Climate Tech News

Wed 28 09 2022
Image

Vi har brug for en redningsmission for at redde planeten jorden

by bernt & torsten

Dette års højdepunktskrise startede, da Rusland invaderede Ukraine. Konsekvenserne har været livstruende for millioner, herunder flygtninge, der flygter gennem Europa. Sanktionerne mod russisk eksport af fossile brændstoffer har forårsaget en energikrise, der har gjort europæerne bekymrede for at holde varmen næste vinter. Blokeringen af ukrainsk korneksport forventes at forværre tørken og forårsage sult i Sahel.

Samtidig fortsætter klima- og bæredygtighedskrisen støt med at skubbe vores planet mod en skarp klippe. Den 19. juli oplevede Storbritannien sin varmeste dag nogensinde med temperaturer, der steg over 40 grader Celsius. Det førte til store forstyrrelser. Den aug. Som 8-årig havde Seoul den værste nedbør i over et århundrede, der slog elnettet ud, sænkede metroen, oversvømmede mange hjem og dræbte 14 mennesker.

Og listen over klimarelaterede katastrofer fortsætter. Samtidig er tørken ifølge FN steget med mere end en tredjedel i dette århundrede og påvirker i øjeblikket store dele af Afrika, Europa og Kina. Klimarelaterede katastrofer forstyrrer og påvirker millioner af menneskers liv alvorligt. Det er svært at forestille sig, hvad der ellers skal til for at overbevise verdens ledere om, at denne akutte krise har brug for alle hænder på dæk med det samme.

For et par uger siden underskrev USA’s præsident, Joe Biden, inflationsreduktionsloven – den mest betydningsfulde klimalov, som USA nogensinde har vedtaget. Det bruger omkring 370 milliarder dollars på klimaindsats. World Resources Institute forventer at sætte det amerikanske mål om at reducere udledningen med 50-52 procent i 2030 inden for rækkevidde. Hvis man ser på, hvad der står i lovforslaget, og hvad der ikke er – så er det et kompromis.

Lovforslaget investerer kraftigt i ren energiteknologi, hovedsageligt gennem skattelettelser, der tilskynder til indenlandsk teknologiudvikling og produktion, men sætter ingen pris på kul. Subsidier til elektriske køretøjer er kun rettet mod indenlandsk produktion, hvilket er til ulempe for koreanske bilproducenter. Emissionerne pr. indbygger vil stadig være meget højere end i Indien, selv efter en reduktion på 50 % i emissionerne. Desuden vil manglen på nye penge til at opfylde de forpligtelser, der er indgået over for udviklingslandene, stadig være uindfriet. Mens rost af klimaaktivister i USA, er der nogle åbenlyse udeladelser og negative bivirkninger fra et internationalt perspektiv. Kort sagt er IRA et nødvendigt, men langt fra nok skridt i den rigtige retning.

Det, vi virkelig har brug for, er en redningsmission for at redde planeten Jorden. Og løsningerne ligger lige foran os.

At skubbe tidligere medlemmer af Coal Alliance til Asien er måske den vigtigste del af klimakampen. Udfasning af kul i Asien så hurtigt som muligt er afgørende for at forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur når 1,5 grader Celsius over det førindustrielle niveau. Desværre fører krigen i Ukraine og den konsekvente energikrise til en genoplivning af kulsektoren med rekordoverskud for en lille gruppe store kulmineselskaber.

Det har fået FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til at kalde profitter i den fossile brændstofsektor for “umoralske” og “overdrevne” og til at kræve uventede skatter. Førende lande i PPCA som Storbritannien og Canada søger koreansk støtte til at overbevise asiatiske partnerlande om at fremskynde overgangen til ren energi og bevæge sig væk fra kul.

Indtil videre er sagen i alvorlig modvind. De mest positive nyheder kan potentielt komme fra et nyt initiativ, partnerskabet for retfærdig energiomstilling. JETP førte til en aftale annonceret på COP26 på omkring 8 milliarder dollars for Sydafrika for at fremskynde overgangen væk fra kul. Flere asiatiske lande som Indien, Indonesien og Vietnam ønsker at sikre en lignende aftale på COP27. I øjeblikket betyder høje kulpriser vanskelige diskussioner.

Lidt mere positive nyheder vedrører reduktionen af metanemissioner i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer lande. Efter den internationale forpligtelse til at reducere metan ledet af USA på COP26 indvilligede Korea i at lede og støtte sådanne handlinger for ASEAN-regionen. På FN’s Generalforsamling i New York i denne måned lovede sydkoreanske præsident Yoon Sukyeol stærk støtte fra Korea til international handling for at opnå kulstofneutralitet og til at gøre Koreas officielle udviklingsbistand eller ODA grønnere. Korea er i en fremragende position til at lede indsatsen for kulstofneutralitet i Asien.

Tilpasning til klimaforandringer i Afrika og små østater forventes at blive nummer 1 ved COP27 i Egypten i november. Medlemslande i Global Green Growth Institute som Fiji, Vanuatu, Rwanda, Senegal, Burkina Faso og flere vil pege på manglen på klimafinansiering, der er lagt på bordet af udviklede lande for at opfylde forpligtelsen på 100 milliarder dollars. Det er også blevet klart, at dette beløb langtfra er nok til at opfylde sårbare landes behov for at opbygge modstandsdygtighed, skabe grønne job og opfylde unges ambitioner om en bæredygtig fremtid.

Mange udviklede lande som Det Forenede Kongerige, Danmark og andre kan prioritere tilpasning i sårbare lande til deres ODA-ressourcer, men tilpasning af finansiering er stadig underbetonet i de finansielle strømme, der er knyttet til klimaet. At stole udelukkende på ODA-ressourcer vil ikke ændre dette. Det er en klar prioritet i de kommende år at finde metoder til at mobilisere grønne investeringer til tilpasningsprojekter i sårbare lande, der involverer den private sektor, især – men ikke udelukkende – Afrika og små udviklingsøstater i Stillehavet og Caribien. Selv om disse lande ikke forårsagede klimakrisen og fortjener støtte, udgør de også et enormt potentiale for grøn vækst og kommercielt attraktive investeringer. Her kan og bør den grønne udviklingsbistand målrettes, mens den private sektor kan være med.

Amazonas har en kritisk klimaregulerende rolle som et massivt kulstofdræn, men nu udleder det mere CO2, end det kan lagre på grund af skovrydning, ofte gennem forbrænding. Tropiske skove som Amazonas er også skattekiste af biodiversitet og den primære kilde til levebrød for oprindelige folk. Desværre er skovrydningen i Amazonas stadig på det højeste niveau nogensinde. Nyheder, især fra Brasilien, forbliver dystre – med meddelelser om nye motorveje gennem centrale dele af den resterende skov. Innovative løsninger er nøglen her. Colombias nye præsident, Gustavo Petro, krævede for eksempel en udveksling af gæld til naturen for at hjælpe Colombia med at beskytte sine skovressourcer. Gældsombytninger er finansielle transaktioner, hvor en del af et udviklingslands udlands udlandsgæld eftergives til gengæld for lokale investeringer i miljøbeskyttelsesforanstaltninger.

GGGI er i gang med at udvikle en stor gældsombytning til en værdi af 800 mio. usd til Ecuador, og denne mulighed undersøges også for flere andre lande. Dette og andre initiativer vil være nøglen til at redde Amazonas, og vi må alle stå sammen for at sikre dens overlevelse.

Verden er alvorligt uforberedt på at håndtere virkningerne af de klimaændringer, vi allerede står over for. Alligevel findes der levedygtige løsninger for grøn vækst. Disse vil kræve international solidaritet, men vil også tilbyde forretningsmuligheder og skabe grønne job. Vi skal handle nu for at udnytte vores potentiale og sikre fremtiden for denne og de næste generationer.

Share: