Social Climate Tech News

Tue 06 09 2022
Image

Hvordan tågesamlere forsyner træer med vand i Spanien

by bernt & torsten

Mens sommerbrande fortsætter med at ødelægge store skovområder i Spanien, Frankrig og Portugal, og tørke plager Europa og Storbritannien og efterlader titusinder af hektar i fare for ørkendannelse, har nogle forskere travlt med at samle tåge.

Det EU-støttede LIFE Nieblas-projekt (niebla er spansk for tåge) bruger tågesamlere på Gran Canaria på Spaniens Kanariske Øer og Portugal til at forbedre landskabsforringelse og genplantning af skov.

Tågesamlere – plader af plastnet rejst i vindens vej – eksisterer allerede, men er aldrig blevet brugt effektivt, siger Vicenç Carabassa, projektets ledende forsker, der arbejder for Center for Økologisk Forskning og Skovbrugsapplikationer (Creaf), et offentligt forskningsinstitut ved det autonome universitet i Barcelona. Når vinden blæser tåge gennem nettet, akkumuleres vanddråber og falder ned i beholderne nedenfor.

Vanddråberne fra tågen kondenserer på træernes skinnende, voksagtige blade. "Systemet gør det muligt for frøplanter at blomstre, indtil de er modne nok til selv at fange vand," tilføjer han. Laurisilva er subtropisk regnskov befolket af stedsegrønne arter, men ikke nødvendigvis de velkendte laurbærtræer, der findes i parker og haver.

For at fungere ordentligt har tågesamlere brug for både tåge og vind, forhold, der findes på De Kanariske Øer og i Portugal, men i mindre grad i Middelhavet, hvor skovbrande og ørkendannelse er et voksende problem.

Ud over De Kanariske Øer, hvor Creaf samarbejder med den lokale myndighed på Gran Canaria, det børsnoterede selskab Gesplan, der leder projektet, og flere andre forskningsinstitutter og offentlige organisationer, vil teknologien blive testet i maritime områder omkring Barcelona og El. Bruc kommune i det nordlige Catalonien, som blev hærget af en massiv brand i 2015.

På Gran Canaria er målet at fange 215.000 liter tåge- og dugvand om året for at genbefolke 35 hektar (86 hektar) af 20.000 laurbærtræer i Doramas-skoven, et område med høj risiko for ørkendannelse som følge af brande. Genplantningen vil blive udført med indfødte arter, der er typiske for laurisilva, herunder den lette bærmyrte (Myrica faya), jordbærtræet (Arbutus unedo) og barbusano (Apollonias barbujana).

En anden enhed, der testes sammen med tågeopsamlerne, er "kokonen", en biologisk nedbrydelig, donutformet beholder lavet af genbrugspap, der omgiver hullet, hvor en frøplante er plantet, og som rummer 25 liter vand. Det giver vand og beskyttelse til planten, i det mindste i det første år, hvilket normalt er det mest kritiske.

Et låg reducerer fordampningen fra skålen, og kokonen beskytter planterne mod små planteædere. Kokonen er begravet i jorden og oprindeligt fyldt manuelt med vand, derefter ved regn og på De Kanariske Øer og Portugal med vand fra tågeopsamlere.

Kokonerne er blevet testet i Spanien, Italien og Grækenland, hvor de blev plantet i forskellige jordarter og klimaer sammen med en kontrolgruppe plantet på konventionel vis. Begge grupper blev forsynet med den samme mængde vand, og der var ingen yderligere kunstvanding, hvor planterne blev overvåget i over to år. Sammenlignet med konventionelle plantesystemer øgede kokoner graden af planteoverlevelse, især under tørre vækstbetingelser.

Frøplanter plantet med kokoner viste en overlevelsesrate tæt på 60% sammenlignet med 40% for dem, der blev plantet ved konventionelle metoder. Reaktionen fra steneg (Quercus ilex), en hjemmehørende nøgleart, var særlig positiv med hensyn til overlevelse og vækstrate.

Kokonen er udviklet af det hollandske firma Land Life og bruges over hele verden, men Green Link-projektet, der drives af Creaf og dets partnere som en del af Life Nieblas-projektet, er fokuseret på en plantage med økologiske mandler i Almería samt genplantningsprogrammer i Valencia, Alicante, Catalonien, Italien og Grækenland.

Med ekstremt vejr, der sandsynligvis vil føre til flere brande, er det håbet, at disse teknologier vil fremskynde den årtier lange proces med genplantning af skov.

Share: