Social Climate Tech News

Fri 16 09 2022
Image

Europa-Parlamentet støtter målet om 45 % vedvarende energi senest i 2030

by bernt & torsten

Europa-Parlamentet stemte onsdag den 14. september for et mål på 45 % for vedvarende energi i EU’s energimiks for 2030, hvilket baner vejen for forhandlinger med de 27 medlemsstater om at færdiggøre teksten inden årets udgang.

Ruslands krig i Ukraine er “en krig mod vores energi, en krig mod vores økonomi, en krig mod vores værdier og en krig mod vores fremtid”.

Sådan lød det fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, der onsdag talte i parlamentet i sin årlige State of the Union-tale.

Og folketingsmedlemmerne tog tilsyneladende det til efterretning.

Med 418 stemmer for, 109 imod og 111 hverken for eller imod vedtog Parlamentet en ny revision af direktivet om vedvarende energi fra 2018, som er en del af EU’s planer, der blev fremlagt sidste år, og som har til formål at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % inden udgangen af dette årti.

Målet om 45 % vedvarende energi er højere end de 40 %, som medlemsstaterne godkendte i juni – en beslutning, der dog ikke tog højde for konsekvenserne af krigen i Ukraine og Kommissionens REPowerEU-plan, der blev præsenteret i maj, og som opjusterede EU’s mål.

Hvis dette nye mål bekræftes af EU’s medlemsstater i de kommende forhandlinger med parlamentet senere på året, skal EU nå op på 45 % vedvarende energi i sit samlede energimiks inden 2030 – mere end det dobbelte af den nuværende andel på 22 %.

For at nå det EU-dækkende mål skal hvert EU-land gennemføre mindst to grænseoverskridende elprojekter og endda tre for lande med et årligt elforbrug på over 100 terawatttimer (TWh).

Mål utilstrækkeligt ifølge venstre og grønne

De Grønne og venstrefløjen forsøgte at presse på for et endnu højere mål for vedvarende energi på 55-56 % i 2030 for at nå 100 % vedvarende energi i 2040.

Men alliancen mellem EPP, det midtsøgende Renew Europe og det venstreorienterede S&D endte med at sejre over forbeholdene hos de grønne parlamentsmedlemmer, der trods alt med overvældende flertal stemte for teksten, i modsætning til medlemmerne af venstrefløjen.

Det Radikale Venstre var også imod at bevare biomasse i definitionen af vedvarende energi.

Endelig støttede MEP’erne medtagelsen af biomasse i EU’s vedvarende energimiks, men på et niveau, der ikke bør overstige gennemsnittet i 2017-2022, eftersom bioenergi tegner sig for næsten 60 % af EU’s vedvarende energikilder.

Og selv om Parlamentets tekst indfører en gradvis udfasning af biomasse, fastsætter den ikke en slutdato, hvilket ikke tilfredsstillede miljøforkæmpere og venstrefløjen, som opfordrede til en fuldstændig udfasning inden 2030.

Ikke desto mindre støtter teksten et stop for subsidier til biomasse, der anvendes i kraftværker, samt udelukkelse af palmeolie og soja fra biobrændstoffer til transport.

Parlamentets tekst definerer også delmål for sektorer som transport, bygninger og fjernvarme og fjernkøling.

Hvad angår definitionen af “grøn” brint fra vedvarende energikilder, udsatte MEP’erne spørgsmålet til en anden EU-lov, der også vil definere “kulstoffattig” brint produceret for eksempel fra atomenergi.

Teksten indeholder også en stigning fra 13 % til 16 % i målet om at reducere drivhusgasemissionerne til transport samt en andel på 5,7 % af vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO) på brændstofmarkedet senest i 2030 som angivet. i Kommissionens REPowerEU-program.

REPowerEU-målene såsom definitionen af “go-to-områder” og hurtigere tilladelsesprocedurer for vedvarende energi var imidlertid ikke medtaget i denne version af direktivet.

En ny revision af direktivet (RED IV) vil blive fremlagt i slutningen af september med henblik på at slå de to revisionsprocedurer sammen under de afsluttende forhandlinger med EU’s medlemsstater senere på året.

Share: