Social Climate Tech News

Fri 09 09 2022
Image

Europas nye beskidte energi

by bernt & torsten

I juli sidste år fremlagde EU-kommissærerne en række grønne politikker, der skal bringe kontinentet på rette vej mod at blive klimaneutralt i 2050. “Den fossile brændstoføkonomi har nået sine grænser,” sagde Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen.

Lidt mere end et år senere overvåger disse kommissærer nu udgifter til infrastruktur og forsyning med fossile brændstoffer på grund af kraftige nedskæringer i gasforsyningen fra Rusland og rekordhøje priser.

Data analyseret af energitænketanken Ember Climate for Financial Times antyder, at europæiske regeringer vil bruge mindst 50 milliarder euro denne vinter på ny og udvidet infrastruktur og fossile brændstofforsyninger, herunder gas, der sendes ind fra udlandet og kul til at drive tidligere mølkuglekraftværker.

EU, der tidligere var afhængig af Rusland for omkring 40 procent af sin gas og mere end halvdelen af sin kul, synes ikke at have noget valg. Industrier fra gødningsproducenter til zinksmeltere har været nødt til at lukke, ude af stand til at betale brændstofomkostningerne. Energiregninger driver forbrugerne til næsten fattigdom.

Blokken forbereder sig nu på en redningspakke for at konkurrere med reaktionen på bankkrisen i 2008. Tal fra den økonomiske tænketank Bruegel tyder på, at EU’s regeringer allerede har afsat 280 milliarder euro mellem september 2021 og juli i år til at beskytte forbrugerne mod skyhøje energipriser, sænke brændstoftaksterne, betale for transporteret gas og give udbytte til sårbare husholdninger.

Situationen forværredes mandag, da Kreml sagde, at gasforsyninger gennem den kritiske Nord Stream 1-rørledning ville blive afbrudt, indtil vestlige sanktioner er ophævet, hvilket bringer Europa endnu et skridt tættere på recession. EU’s energiministre samles til et hastemøde i Bruxelles 9. september for at drøfte en koordineret reaktion.

EU’s svar på Moskvas såkaldte “våbenisering” af energiforsyningen har været at foreslå en afgift på ikke-gaskraftværker, herunder vedvarende energikilder, der udnytter de høje priser, samt at øge forsyningerne af alternative fossile brændstoffer for at forhindre borgerne i at fryse denne vinter.

Syv terminaler til behandling af flydende naturgas fra ikke-russiske kilder vil være online i Tyskland, Holland og mellem Estland og Finland lige om vinteren til en samlet pris på mindst 3,7 mia. EUR mellem oktober og marts næste år.

Der er planlagt mindst 19 yderligere i hele EU med samlede projektomkostninger på næsten 10 mia. EUR, eksklusive udgifter til nødvendig yderligere infrastruktur såsom rørledninger og broer. Tilsammen vil disse muliggøre yderligere 30 mia. EUR i importeret gas baseret på aktuelle skøn.

I mellemtiden har flere lande, herunder Tyskland og Holland, tilladt genstart af driften på kulfyrede kraftværker, der enten gik ud af drift eller var ved at lukke – hvilket tillader afbrænding af yderligere 13 millioner tons kul, der koster omkring 4,5 milliarder euro, anslår Ember.

Embedsmænd i Bruxelles advarer om, at der blot er tale om stopklodser, der ikke vil sænke EU’s ambition om at være klimaneutral i 2050. Europas klimamål “bliver ikke opstillet eller annulleret”, sagde Virginijus Sinkevičius, EU’s miljøkommissær. “Det er vigtigt at kombinere brugen af kul som en sidste mulig mulighed med hurtigere energieffektivitetsprojekter og udvikling af vedvarende energi.”

EU gør en indsats for at reducere efterspørgslen, lige fra restriktioner på opvarmning til at slukke offentligt lys om natten. Og Europa-Parlamentet skal i næste uge stemme om forslag om at øge sit overordnede mål for vedvarende energi fra 40 % af elproduktionen til 45 % i 2030.

Men analytikere frygter, at nogle af EU’s investeringer i kul og LNG kan knytte det til fossile brændstoffer i længere tid end planlagt og bringe fremtidige emissionsmål i fare.

Udfordringen for de politiske beslutningstagere er at styre denne risiko og finde en balance til at håndtere en reel kortsigtet krisesituation

Genopretning af EU

Bruxelles har måske undervurderet, hvor meget beskidt energi der vil være brug for på mere end blot kort sigt.

Europa-Kommissionen sagde i sine “RePowerEU”-forslag i maj, at der var behov for 210 mia. EUR i både offentlig og privat finansiering for at vænne EU af med russiske energiforsyninger inden 2027, hvoraf en stor del gik til vedvarende energi. Kun 12 mia. EUR blev øremærket til gas- og olieinfrastruktur og brændstof til at forsyne den.

Embers analyse tyder dog på, at der vil blive brugt mere end fire gange denne vinter. Dette tal kan stige meget højere, da regeringerne overvejer yderligere støtte til at hjælpe virksomheder og husholdninger med at holde lysene tændt.

Den usædvanligt varme og tørre sommer har forværret energiudsigterne. Tørrede vandkraftressourcer har resulteret i en øget efterspørgsel efter gas i lande fra Spanien og Portugal i syd til Norge i nord.

I Frankrig er atomkraftværker, der allerede er under pres på grund af omfattende vedligeholdelseslukninger, blevet tvunget til at sænke kapaciteten på grund af mangel på vand til at afkøle reaktorerne. Fabrikker i Belgien, Schweiz, Tyskland og Finland er også blevet ramt.

Alt imens har Gazprom fortsat med at reducere naturgaseksporten til blokken. Ifølge S&P Globals skøn er gasstrømmene fra Rusland nu omkring en fjerdedel af, hvad de var i første halvdel af 2021, og opfylder kun omkring en tolvtedel af den gennemsnitlige europæiske efterspørgsel.

Den perfekte storm er en underdrivelse af, hvad der foregår.

Embers tal er baseret på prognoser for gas- og kulpriserne i løbet af vinteren — som allerede er steget til rekordniveauer — og skøn over projektomkostninger baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og lejeomkostninger for gasterminaler.

Kul blev ikke nævnt i meddelelsen fra maj. Men mindst fire lande, herunder Tyskland, Holland, Grækenland og Tjekkiet, har enten tilladt kulfyrede kraftværker at øge produktionen eller genstartet minedrift.

EPH, det tjekkisk-baserede energiselskab, der har fyret i mølkuglekulkraftværker som Mehrum i Tyskland, siger, at det var “glad” for at have sine anlæg i gang igen for at hjælpe med at løse “Tysklands vanskelige energisituation” – indtil krigen var Tyskland blandt de EU-lande, der var mest afhængige af russisk gas – men tilføjer, at “det er ekstremt vanskeligt at foretage nogen form for skøn” for, hvor længe de ville være nødvendige.

Den mere populære erstatning for russisk gas har været flydende naturgas, en sammensat damp afkølet til -162C og transporteret i hyperkølede containere på store tankskibe.

Mellem maj og juli annoncerede Bruxelles LNG-aftaler med USA, Qatar, Aserbajdsjan, Egypten og Israel for at øge forsyningerne. F.eks. sigtede EU’s aftale om import af LNG fra USA på yderligere 15 milliarder kubikmeter i år og en stigning til mindst 50 milliarder kubikmeter hvert år inden 2030. I alt var den russiske naturgasforsyning til EU omkring 155 milliarder kubikmeter i 2021.

Eksportlandene er ivrige efter at låse langsigtede kontrakter fast, hvilket betyder, at EU kan være afhængig af gas i længere tid end beregnet, siger Ana Maria Jaller-Makarewicz, europaenergianalytiker ved Institut for Energiøkonomi og Finansiel Analyse.

Vi er i et sælgermarked lige nu. Sælgeren ved, at EU er desperat efter flere LNG-handler.

Glow-tal viser også, at 19 midlertidige genforgasningsenheder, kendt som FSRU’er, der bruger havvand til at opvarme væsken og omdanne den tilbage til en gas, er planlagt i hele Europa på lang sigt, der kommer online mellem oktober i år og 2028, samt syv permanente landterminaler.

Mange politiske beslutningstagere og dem, der investerer i LNG-aktiver, hævder, at infrastrukturen kan tilpasses grøn brint, en måde at lagre og transportere energi produceret gennem vedvarende energi, og der er lovende projekter, der tester muligheden som en, der drives af den tyske gruppe Eon i Nordrhein-Westfalen.

Men flere analytikere og klimaeksperter advarer om, at det er useriøst at antyde, at det er en nem løsning. Der er ikke tilstrækkelig vedvarende kapacitet til at skabe de nødvendige niveauer af grøn brint, og det er endnu ikke bevist, at gasinfrastruktur let kan eftermonteres til transport af ren brint, som er meget flygtig.

Ikke let at være grøn

I iveren efter at opbygge fossile brændstofressourcer frygter klimalobbyister, tænketanke og NGO’er, at troværdigheden af Europa, verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser efter USA og Kina, som klimaledere er truet.

På FN’s klimatopmøde COP27 i Sharm-el-Sheikh, Egypten, om otte uger skal verdens ledere igen diskutere det vanskelige spørgsmål om, hvor langt rigere lande – som regel de tungeste forurenere – vil gå for at støtte udviklingslandene i klimaomstillingen.

Et løfte i 2009 til rigere lande om at rejse 100 milliarder dollars hvert år i klimafinansiering til sårbare lande mellem 2020 og 2025 er ikke blevet opfyldt. Og krigen har yderligere kompliceret tingene for Europa, som har ambitioner om at være en global leder inden for klimaændringer.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har EU mærket mere i statsstøtte til at støtte energiintensive industri- og elsektoraktører – omkring 27 mia. EUR ifølge en analyse af Kommissionens FT-tal – end EU udbetalte i klimafinansiering til fattigere lande i hele 2020.

Optikken for Europa er ikke blevet bedre i denne uge. Kun to europæiske ledere deltog i et klimatopmøde i Rotterdam på trods af, at syv afrikanske præsidenter tog turen.

Mens der er positive nyheder om, at Europas langsigtede klimamål stadig er intakte og endnu ikke truet, har krigen introduceret “elementer, der kan underminere EU’s lederskab på klimaområdet.

Bruxelles planlægger at sælge yderligere 20 milliarder euro i kuldioxidtilladelser, som normalt købes af forurenende virksomheder for at dække omkostningerne ved deres emissioner.

Da ideen om at bruge provenuet fra salget af tilladelserne først blev rapporteret, faldt kulstofprisen med næsten 8 procent, ifølge Embers kulstofprissporing.

Miljøgrupper og grønne partier var især oprørte over, at Europa-Parlamentet tillader, at gas og atomkraft under visse begrænsninger mærkes som grøn i EU’s såkaldte finansielle taksonomi, et klassificeringssystem, der har til formål at styre investeringer i retning af klimavenlige projekter.

Alligevel er der håb midt i smoggen.

Vi tager et skridt tilbage [men] , vi ønsker at tage to meget hurtige skridt fremad,

I juli underskrev de europæiske energiministre en hastigt aftalt aftale om frivilligt at reducere gasforbruget med 15 procent mellem oktober og marts i et forsøg på at begrænse behovet for dyre ekstra gasforsyninger. I Frankrig og Spanien er der indført regler, der begrænser aircondition i virksomheder og beordrer reklameskilte og butikslys slukket om natten.

Tyskland har vedtaget en plan fra 1. september, der forbyder opvarmning af rekreative pools med energi fra nettet og forhindrer virksomhedskontorer i at opvarme over 19 grader.

Embers analyse antyder, at reduktionen i emissioner som følge af nedskæringer i gasforbruget bør være tilstrækkelig til at ophæve det niveau af øget kulanvendelse, der foreslås i RePowerEU.

Opvågningen for bedre indenlandsk energisikkerhed har også skubbet lande som Polen, der tidligere var imod emissionsmål, til at komme med.

Østeuropæiske lande, der havde modsat sig dele af EU’s klimamål, da de først blev præsenteret, vedtog deres 2030-mål uden modstand på et rådsmøde i juni, sagde en højtstående EU-embedsmand. “Det er her, energikrisen har hjulpet os.”

Polen er for eksempel nu et af flere lande, der arbejder med vedvarende energi med en mere samordnet indsats, herunder installationen af sin første havvindmøllepark i Østersøen.

Om den nuværende energikrise påvirker klimamålene afhænger helt af, om vi kan udløse den vedvarende revolution. Hvis vi taler om at brænde kul i fem til seks år, bliver det vanskeligere.

Share: