Social Climate Tech News

Wed 31 08 2022
Image

Øko-mad er ikke så miljøvenligt, som vi tror

by bernt & torsten

Fødevarekrisen er på alles læber. I smerteligt indadvendt politik, hovedsageligt i form af løbske fødevarepriser, taler FN’s verdensfødevareprogram om den forestående hungersnød i verden som en hidtil uset krise. Sandheden er, at siden Hans Roslings død har de fleste af hans kurver desværre peget i den forkerte retning: I dag kæmper mere end to milliarder mennesker for at få deres daglige brød, og 345 millioner sulter.

Pandemien og krigen om Ukraines frugtbare lande fremskyndede krisen, men problemerne har været der i lang tid. Den grønne revolution leverer ikke længere, men der opstår flere og flere problemer i forbindelse med monokulturer, pesticider og kunstgødning. Derudover bidrager både landbrug og kødproduktion til den globale opvarmning.

Hvordan kan vi brødføde Jordens voksende befolkning uden at forarme planeten? Det spørgsmål forsøger den britiske klummeskribent George Monbiot at besvare i sin nye bog “Regenesis: Feeding the world without devouring the planet“. Han mener, at vi har skabt et standardiseret system, der muligvis fungerer, når intet går galt, men mangler modstandsdygtighed. Den mindste rysten har enorme konsekvenser, hvilket er det, vi nu oplever.

Monbiots bog er deprimerende læsning for middelklassen og letter deres samvittighed om økologisk mad. Selvfølgelig har økologisk mad visse fordele, men det er ikke så miljøvenligt, som vi tror.

Økologisk kød er ofte værre for klimaet, fordi et af de største problemer med kødproduktion er, at det optager jord, der skal returneres til naturen. Dette gælder især køer, der græsser i det fri. Det er absurd bedre at spise tætpakkede kyllinger eller lænkede grise af strengt klimahensyn. Men det er selvfølgelig bedst at blive vegetar.

Det går imod meget af nutidens dyrkning.

Når det kommer til dyrkning, går Monbiot ind for regenerativt landbrug. Det er en stadig mere populær metode til at løse problemer med ensidige monokulturer og forringet jordkvalitet. Det gør den ved at udnytte afgrødernes naturlige samspil med andre planter, insekter og orme og mikrober i jorden. Det går imod nutidens dyrkning, som i stedet er baseret på at slå økosystemer ud ved hjælp af pesticider og plantning.

Regenerativt landbrug hviler også på en anden forståelse af naturen og menneskets forhold til den end den sædvanlige. For ifølge Charles Darwins teori – som det generelt forstås i dag – er livet i naturen præget af en krig af alle mod alle, hvor den stærkeste overlever. I denne mytologi bliver det menneskets opgave at mestre naturen. Med Francis Bacons ord må vi underkaste naturen “eksperimentets tortur i stedet for at lade den følge sin naturlige gang”. Målet, ofte i vores moderne civilisation, er kontrol og dominans.

Vi er nødt til at uddybe vores forståelse af landbrugsjorden.

Men senere har biologisk forskning vist, at naturen er præget af samarbejde og endda altruistiske ofre snarere end kamp. Det er dette samspil, som regenerativt landbrug tapper ind i. Dyrkning bør tilslutte sig økosystemet og samarbejde med det i stedet for at forsøge at kontrollere det.

Der findes ikke ét svar på, hvordan den globale fødevarekrise skal løses, men Monbiot er klar over, at der er brug for mange metoder – herunder nye afgrøder og laboratorieproduceret protein. Men en dybdegående forståelse af jorden synes unægtelig at være kritisk. Og det er skræmmende at se, hvor dårlig forskningen er med hensyn til jordens betydning for dyrkning.

At vi investerer milliarder i fantasien om at terraforme Mars, samtidig med at vi mangler grundlæggende viden om vores egen Jord – siger også noget om de myter, vi lever i.

Share: